Klassisk Nordlys Massage
Har du brug for at sætte fokus på et bestemt emne eller
kropsområde, anbefaler jeg denne massage. Den Klassiske Nordlys
Massage har som formål at give dig velvære, styrke dit
helbred, vække dine ressourcer og øge din livskvalitet.
Sessionen indledes med en samtale, som skal afdække evt.
problemer og dine ønsker til resultatet af sessionen. Samtalen
bliver omdrejningspunkt for den efterfølgende massage. Du
bestemmer hvilke temaer / problematikker der tages op. Vi benytter
samtaleterapi eller coachingmetoder efter behov.
Massagen kan være en helkropsmassage, med lige stor vægt
på alle kropsdele, eller koncentrere sig om specifikke kropspsykogiske
temaer, som er dukket op under samtalen.
I forbindelse med massagen kan inddrages diverse kropsterapeutiske
teknikker – f.eks. Polaritetsterapi eller Psykiske Strømme
fra de kinesiske helbredelsessystemer, hvis der er særlig
behov for at skabe balance i kroppens energisystem.
Klassisk Nordlys Massage kan gives som enkeltstående sessioner
og/eller strukturerede sessionsserier for klienter, som ønsker
at arbejde dybere med deres selvudvikling. Kontakt mig for nærmere
oplysning.
|